Hair extensions med flettemetoden – hvordan fungerer det?

Har du længe gået og overvejet at få hair extensions? Så er det hair extensions med flettemetoden, du skal gå efter. Men hvorfor? Og hvad er fordelene ved flettemetoden? Når vi går til frisuren og får farvet håret eller bleget det, er det ikke ret sundt for håret på grund af de kemikalier, der er i farve og blegemiddel. Med flettemetoden får du de hair extensions, du har ønsket dig, uden samtidig at få usunde kemikalier i håret. Der bliver ikke gjort brug af lim eller andre kemiske produkter. Så hvis du er allergiker og gerne vil have extensions, er denne metode helt sikkert den rigtige for dig.

flettemetoden

Sådan påsættes hair extensions med flettemetoden

Flettemetoden er den mest skånsomme extensions-metode, der laves med ægte hår. Det laves på følgende måde: Der flettes tynde fletninger i dit eget hår. Fletningerne laves i en V-form, så fletningerne flettes på hver side af dit hoved og mødes på baghovedet. Derefter bliver dine extensions syet fast til fletningerne. På denne måde sidder de godt fast og holder godt, og du kan sagtens sætte håret op uden at være nervøs for, at din hair extensions bliver revet ud. Langt de fleste hårtyper kan bruge denne metode til at få sat extensions i. Hvis du er en af de kvinder med fint hår, som har en tendens til at knække, kan du også sagtens få sat hair extensions i. Flettemetoden er så skånsom for håret, at den kan bruges både i kraftigt hår og i det helt fine hår.

Pas godt på dine hair extensions

En anden stor fordel, ved at bruge flettemetoden og undgå brug af tape eller lim til at holde dine extensions på plads, er denne: Du kan glatte og krølle håret helt tæt på hårroden uden at skulle være påpasselig med lim eller tape. Extensions kræver dog også noget pleje, og du kan ikke gå lige så længe med dem uden at opsøge en frisør, som du kan med eksempelvis farvet hår. Dine hair extensions skal helst gås efter og sættes på plads efter cirka 3 måneders tid. Du kan derefter vælge at købe nye extensions. Men du kan også vælge at beholde de ”gamle” extensions. Hvis du passer rigtig godt på dine extensions, kan de nemlig holde op til et år. Flettemetoden er altså den helt rigtige løsning for dig, der vil have hair extensions i og samtidig vil passe på dit hår og din hovedbund.